En oplevelse til forskel…
Hotel Dania og Silkeborg hører uløseligt sammen.
Siden 1848 har Hotel Dania ligget på Torvet i Silkeborg. Hotellet er kendt for sin klassiske elegance og moderne komfort.
Hvis væggene kunne tale, ville du høre historier om kendte danske og internationale forfattere, kunstnere, skuespillere og royale. Hotellet er også fortsat samlingspunkt for byens forretningsliv og aktiviteter.
Siden 1960 har hotellet været i familien Jørgensens eje, og indenfor de sidste 3 år har Hotel Dania gennemgået en nænsom renovering, med respekt for hotellets historie. Dette betyder derfor, at hotellet igen fremstår, som et indbydende og funktionelt hotel.
Med vores centrale beliggenhed, midt på byens smukke Torv, garanterer vi at, du får den bedste oplevelse i Silkeborg. Tæt på det hele; omringet af de naturskønne Silkeborgsøer og skove, smukke golfbaner, spændende og inspirerende specialbutikker, restauranter og caféer, latinerkvarteret, gallerier, museer og kunstudstillinger.
På vores hjemmeside kan man lade sig inspirere til et uforglemmeligt besøg på hotellet samt mindeværdige oplevelser i Silkeborg.
Vi vil glæde os til at byde netop dig, velkommen på Hotel Dania i Silkeborg.